Stjerner dannes, lever og dør. Det kan være svært at begribe, når deres liv udspiller sig over milliarder af år. I workshoppen kommer eleverne igennem rejsen fra støv til stjerne. Undervejs kommer vi godt rundt i det ydre rum og møder mange af universets fascinerende fænomener.
Vi ser på stjernerne i Mælkevejen, hvordan de er dannet, og vi finder ud af, hvad lyset fra Solen og andre stjerner kan fortælle. Eleverne besøger også Planetariet, hvor vi følger en stjerne fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs møder eleverne andre stjernetyper og får udpeget, hvor de er på stjernehimlen.
Før jeres besøg kan I i klassen arbejde med emner som Solsystemet og stjerner.
Eleverne må meget gerne have forberedt spørgsmål, som de gerne vil have svar på under workshoppen. På den måde aktiveres elevernes nysgerrighed, inden I kommer besøg.
Som lærer kan du forberede dig til besøget ved at læse mere om Science Museernes læringstilgang.
Efter jeres besøg er det vigtigt at følge op, når I kommer tilbage på skolen.
Du kan eventuelt stille følgende spørgsmål til eleverne:
Eleverne kan arbejde med disse spørgsmål på mange forskellige måder. For eksempel: