Findes der liv i rummet? Ja, lige her på planeten Jorden. Vi er netop landet på planeten efter en lang rumrejse, og nu skal vi undersøge de spændende livsformer. I workshoppen finder eleverne gennem feltundersøgelser ud af, hvilke former for liv der findes, og inddeler området i Scienceparken i forskellige naturtyper.
Både dyr og planter observeres, undersøges og eventuelt indsamles til en fælles database. Eleverne arbejder i mindre grupper, og det kræver brug af mange fagligheder at få undersøgt området til bunds. Til sidst samler vi alle vores data og finder ud af, hvor på området den bedste natur findes. Eleverne får også tid til at kigge på det kæmpe teleskop på observatoriet og reflekterer over, hvordan liv måske ville se ud på andre, fjerne planeter.
Før jeres besøg kan I i klassen arbejde med emner som plantevækst og biodiversitet.
Eleverne må meget gerne have forberedt spørgsmål, som de gerne vil have svar på under workshoppen. På den måde aktiveres elevernes nysgerrighed, inden I kommer besøg.
Som lærer kan du forberede dig til besøget ved at læse mere om Science Museernes læringstilgang.
Efter jeres besøg er det vigtigt at følge op, når I kommer tilbage på skolen.
Du kan eventuelt stille følgende spørgsmål til eleverne:
Eleverne kan arbejde med disse spørgsmål på mange forskellige måder. For eksempel: