DEN OVERSETE KROP: VÆR MED TIL AT UDVIKLE EN UDSTILLING

Beskrivelse

Gratis workshop: I workshoppen skal eleverne hjælpe museumsfolk og forskere med at udvikle næste fase af udstillingen Den Oversete Krop. Udstillingen handler om, hvordan biologiske kvindekroppe har været - og stadig er - overset i medicinsk forskning, og hvilke konsekvenser det har for medicin, diagnose og behandling. 

Eleverne bliver præsenteret for og arbejder ind i et af de emner, der bliver en del af den endelige udstilling. 

Målgruppen for udstillingen er 12-17-årige, og vi har brug for deres hjælp til at skabe en relevant og tankevækkende udstilling. Projektgruppen samler erfaringer, ideer og perspektiver fra workshoppene, så de løbende kan bruges i udviklingen af den nye udstilling, der skal åbne i 2026. Det er gratis at deltage i workshoppen. 

Formål

  • Eleverne arbejder kreativt med et naturvidenskabeligt og samfundsrelevant emne.
  • Eleverne arbejder med temaet oversete kroppe ud fra et afsæt i egen livsverden.
  • Eleverne får indblik i, hvordan forskere og museumsfolk arbejder med at formidle komplekse emner i en udstilling, som skal henvende sig til alle.

Læs mere om udstillingen.

Læs mere om vores samskabende tilgang til udstillingsudvikling.