Lørdag den 7. november 2026 kl. 11–16 rykker Bamsehospitalet ind på Steno Museet. Her står sygepleje- og medicinstuderende klar til at undersøge og behandle bamser, tøjdyr og andre højtelskede favoritter.
Måske har bamsen ondt i maven, eller måske trænger den bare til et kærligt eftersyn? Tag dit barn og dets tøjdyr med til en dag, hvor de små patienter er i centrum, og der er plads til både bamse-omsorg og nysgerrige spørgsmål.
Det er gratis for børn at være med på Bamsehospitalet, men hvert barn skal have en billet. Billetten gælder for én bamse eller ét tøjdyr pr. barn.
Billetter til både børn og medfølgende voksne skal bookes online på forhånd. Voksne betaler 60 kr. pr. billet og må max medbringe 4 børn.
Billetterne til Bamsehospitalet udbydes efter først til mølle og til bestemte tidsrum mellem kl. 11 og 16. Vælg derfor det tidspunkt, der passer jer, når I booker.
Vi åbner snart for billetbestillingen, så hold øje med siden her eller følg med på vores sociale medier.
Bamsehospitalet og Sund Krop Aarhus er en forening af frivillige medicinstuderende, under IMCC, der som bamselæger søger at gøre børn i alderen 3-6 år mere trygge ved mødet med sundhedsvæsenet. Gennem leg og oplysning afmystificeres procedurer som stetoskopi, vaccination og røntgenfotografering.