I udstillingen "Det nysgerrige menneske" kan man opleve, hvordan man arbejder med partikelfysik på CERN.

Udstillingen ”Det nysgerrige menneske” formidler historien om, hvordan menneskets nysgerrighed efter at forstå den fysiske verden omkring os har ført til utallige opdagelser og opfindelser.

Formidling og scenografi kombineres, så udforskningen af atomer og lys bliver en sanselig og fysisk oplevelse.

Fx kan man:

gå gennem regnbuens mange farver i en 7 meter lang tunnel og tegne med UV-lys
spille med ’protoner’ i et kropsstort fodboldspil og se, hvor mange nye partikler, man kan sparke sig til
opleve spor efter de usynlige partikler fra rummet, der konstant bombarderer os, i udstillingens tågekammer
gå gennem et autentisk/rekonstrueret stykke af den 27 km lange, underjordiske acceleratortunnel på forskningscentret CERN ved Geneve

På jagt efter universets mindste dele med de største maskiner

Man kan opleve spor efter de usynlige partikler fra rummet, der konstant bombarderer os og laver spor i udstillingens tågekammer

Når forskerne i dag udforsker atomet og dets bestanddele, bygger de verdens største fysikapparater ved hjælp af nye teknologier udviklet til formålet. Centralt i udstillingen står der 10 tons tunge apparater fra et af verdens største fysikforsøg i CERN, Schweiz. Størrelsen er svær at begribe – både på apparaterne og de mikroskopiske partikler, som de er bygget til at undersøge. Med film, genstande og personlige fortællinger får publikum en forståelse for, hvordan apparater udviklet på CERN kan hjælpe lægerne på Aarhus Universitetshospital, Skejby til en bedre og mere skånsom strålebehandling af kræftpatienter.

Udstillingen fortæller også historien om, hvordan danskeren Niels Bohr forfulgte sin nysgerrighed og endte med at udvikle en ny teori for atomets opbygning. En teori, der dannede grundlag for et helt nyt naturvidenskabeligt verdensbillede.

Nysgerrighed kan skabe dilemmaer

Udstillingen åbner også op for en debat om, hvordan nye opdagelser og opfindelser både kan være livsvigtige og samtidig få farlige konsekvenser, som man ikke altid kan forudse.
Med udforskningen af atomet er bl.a. fulgt viden om den enorme energi, der findes i atomet. Viden der under 2. Verdenskrig blev brugt til udvikling af atombomben og sidenhen gjorde det muligt at udnytte atomkraft som energikilde. En energiform, hvis anvendelse stadig diskuteres. Hvordan skal vi forholde os til en næsten CO2-fri energikilde, der samtidig producerer farligt radioaktivt affald? Dilemmaerne er store, og de besøgende inviteres indenfor til refleksion og stillingtagen. Protestsange, nyheder i TV og avisforsider er sammen med genstande fra Forskningscenter Risø med til at fortælle historien om en lang og stadig aktuel diskussion om brugen af atomkraft og kernevåben.

Download pressebilleder

Oplev regnbuens farver i en 7 meter lang tunnel og tegn med UV-lys

Den besøgende kan udforske grundstofferne

spille med ’protoner’ i et kropsstort fodboldspil og se, hvor mange point og nye partikler, man kan sparke sig til

Udstillingen fortæller også historien om, hvordan danskeren Niels Bohr forfulgte sin nysgerrighed og endte med at udvikle en ny teori for atomets opbygning. En teori, der dannede grundlag for et helt nyt naturvidenskabeligt verdensbillede

Her kan du downloade pressebilleder til brug til redaktionel omtale af Steno Museet. Kredit: Erik Balle og Science Museerne. Klik på det enkelte billede for at downloade det.