GENTESTS OG TANDBØRSTER

"Gentests og tandbørster. Hvordan sundhed blev fælles"

Udstillingen handler om, hvordan det danske sundhedssystem har udviklet sig gennem de sidste 100 år. De fleste tager det danske sundhedsvæsen for givet. Vi ringer til lægen, hvis vi er syge. Vi bliver tilbudt vaccination, skoletandpleje og anden forebyggelse. Men i virkeligheden hviler det danske sundhedssystem på en historisk udvikling, som har betydet, at vi har opnået en kollektiv forståelse af, at forebyggelse og behandling både gavner den enkelte og hele samfundet.

Gæsterne får mulighed for at reflektere over:

  • at sundhed og lægehjælp i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en national opgave, som tilbyder gratis forebyggelse og lægehjælp til alle.
  • at teknologien har spillet en afgørende rolle i udviklingen.
  • at flere dilemmaer er opstået i udviklingen af et sundhedsvæsen, der har som ideal, at alle skal behandles lige og modtage den bedst mulige behandling.

Sygekasser: Lægehjælp til alle

Alle danskere har ret til gratis lægehjælp. Det er vores gule sundhedskort, der giver adgang til behandling. Og det hele finansieres af den skat, vi betaler. På den måde er vi fælles om at sikre hinandens sundhed. Udviklingen tog fart i slutningen af 1800-tallet, hvor bønder og arbejdere gik sammen i små fællesskaber, hvor man sikrede hinanden ret til behandling ved sygdom. De fællesskaber kaldte man ”sygekasser”. En sygekasse samarbejdede med flere praktiserende læger – kaldet sygekasselæger.
I udstillingen vises sygekasselægen Mathias Agerleys klinik (billedet), som var én af mange sygekasselæger, der oprettede en klinik i begyndelsen af 1900-tallet.

Forebyggelse: Fra gebis til tænder hele livet

At bruge tandbørsten hver dag er en forholdsvis ny adfærd i det danske samfund, men det har været af afgørende betydning for folkesundheden. Det samme gælder de hvide og intakte tænder, som de fleste danskere har det meste af livet. Omkring år 1900 havde ni ud af ti børn huller i tænderne. Det var ikke ualmindeligt, at en konfirmand fik trukket alle tænder ud og et gebis i konfirmationsgave.
I udstillingen kan gæsten bl.a. opleve et rekonstrueret interiør fra den første skoletandklinik i Graven i Aarhus fra begyndelsen af 1900-tallet.

Diagnostik: Rejsen ind i den levende krop

Før 1900 var det svært for lægen at undersøge patienten, fordi der var få hjælpemidler. Med opdagelsen af røntgenstrålerne i 1895 begyndte en rejse ind i den levende krop, hvor knogler og svulster pludselig kunne ses. I 1950’erne fulgte specielle kikkerter, der kunne tage billeder af vores mave, tarm og lunger, og siden er fulgt scannere, biokemiske undersøgelser og gendiagnostisk. Allerede det nyfødte spædbarn undersøges for 16 arvelige sygdomme.
I udstillingen kan gæsten bl.a. opleve røntgenapparatur i træ fra de første screeninger for lungetuberkulose til moderne kikkertudstyr og molekylærbiologiske tests.

Udstillingen er støttet af Povl M. Assens Fond og Lundbeckfonden.

For at forbedre besøgsoplevelsen er udstillingen blevet ombygget. Genåbnet tirsdag 23.1 2024. 

Svære valg


Udviklingen i vores sundhedssystem har medført, at vi i dag kan opdage og behandle sygdomme som aldrig før. Vi kan for eksempel holde mennesker i live længere og redde for tidligt fødte. Udviklingen stiller nutidens og fremtidens sundhedsvæsen i en række dilemmaer. Vi har ikke uendelige ressourcer og er nødt til at prioritere.

I udstillingen inddrages publikum i tre autentiske og aktuelle dilemmaer fra det danske sundhedsvæsen. Det drejer sig om prioritering af medicin contra personale, mangel på organer til svært syge patienter og diagnostikkens uendelige muligheder for at finde fejl i vores gener ved hjælp af gentests.

Dilemmaerne iscenesættes med autentiske genstande og afstemningen ”Sundhedens pris”, hvor gæsten ved hjælp af et miniature sundhedskort skal vælge to ud af fem hyppigt fremsatte ønsker fra befolkningen til vores sundhedsvæsen og dets politikere, for eksempel hurtigere behandling af unge med psykisk sygdom, mere personale i ældresektoren, lettere adgang til læge i yderområder eller ny livsforlængende medicin mod kræft.