NYSGERRIGHED BRINGER NY TEKNOLOGI

Den første danske astronaut Andreas Mogensen fik et smugkig ind i udstillingen, da han gæstede Aarhus Universitet og Steno Museet 30. januar 2020. Anledningen var 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Foto: Søren Kjeldgaard

I udstillingen "Nysgerrighed bringer ny teknologi" fortælles historien om Ørsted, elektromagnetismen og det elektromagnetiske spektrum. 

I 2020 fejrer vi landet over, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Dette er også omdrejningspunktet for det nye udstillingsafsnit i "Nysgerrighed bringer ny teknologi". Her fortælles historien om et forskningsmæssigt nybrud, der har skabt fundamentet for den verden, vi kender i dag.

Se film fra åbningen, hvor TV Aarhus var med


Et nutidigt forskningsfokus

Teknologierne i vores hverdag bygger på viden og indsigter, vi ikke altid har haft. Den viden er kommet ud af forskning. Forskernes opdagelser har igennem tiden skabt grobund for andres opfindelser.

Magnetisme og elektricitet har vi kendt næsten altid, men det var først i 1800-tallet, at vi begyndte at forstå, hvordan de to fænomener er forbundne. Det førte til elektromagnetisme.

I dag anvender vi vores viden om den sammenhæng hver dag. Fx når vi tørrer vores hår, hører musik eller tænder for kogepladen. 

I udstillingen bringes den nyeste forskning fra Aarhus Universitet i spil. Fx formidler forsker Mogens Christensen, hvorfor forskning i elektromagnetisme stadig er vigtigt. Ligesom opdagelsen af elektromagnetismen førte en lang række teknologier med sig og skabte et behov for elektricitet og elektromotorer i vores hverdag, så er det forskning i elektromagnetismen, der skal hjælpe os ud af vores problemer med at opbevare energi fra fx vindmøller. 

Lyset i tunnelen

Det andet nye afsnit er en vandring gennem det elektromagnetiske spektrum. Sammen med arkitektfirmaet Kollision er udviklet en tunnel beklædt med spejlfolie. Syv områder fra radiobølger til radioaktivitet indeholder en hverdagsgenstand og en sanseoplevelse, alt sammen gemt bag folien i en kasse, der lyser op, når de besøgende går forbi. Teknikken kendes fx fra forhørslokaler, hvor den afhørte ser et spejl, men der bag spejlet står efterforskere og ser forhøret. På samme måde er de syv områder usynlige, indtil de bliver belyst bagfra.

Kropslig erkendelse

Begge de nye afsnit giver gæsterne mulighed for at få kroppen med i erkendelsen. Både elektromagnetisme og det elektromagnetiske spektrum er abstrakte fænomener. Derfor vises fænomenerne på en måde, som inviterer til at eksperimentere og huske ved at have flere i sanser i brug. 

I afsnittet om Ørsted er der sammen med den videnskabshistoriske fortælling og genstandene også mulighed for at undersøge elektricitet, magnetisme og koblingen af de to. På den måde kan de besøgende læse, se og røre sig frem til nye erkendelser.

Sprogfornyeren Ørsted

Ørsted ville også gerne give os begreber til at forstå de opdagelser, der blev gjort i tiden ved helt bevidst forny det danske sprog. Med Steen Hildebrandts ord, så begriber vi med vores begreber – og nye begreber skulle der til for at begribe de nye opdagelser og tendenser. 

Det betød, at Ørsted opfandt i alt omkring 2000 ord. Nogle er meget brugte i dag. Andre glemt eller aldrig brugt. Ord som faldskærm, sommerfugl, ildsjæl og mindretal samt rumfang, ilt og brint er meget brugt. Kløgtværk, himmelmekanik, kernefuldt, slutværk og medborgersind er gået mere eller mindre i glemmebogen.