DE VARME, TØRRE ØRKENER

Billede af agaven i Ørkenhuset. Billedet kan frit bruges til redaktionel omtale af Væksthusene. Kredit: Science Museerne
Agaven (Agave americana) er godt tilpasset livet i tørre områder. Normalt bliver agaven 10-30 år, men den i Væksthusene er cirka 50 år. Billedet kan frit bruges til redaktionel omtale af Væksthusene. Klik på billedet for at downloade det. Kredit: Science Museerne

Ørkenens planter er tilpasset ekstreme forhold

I Ørkenhuset kan du opleve planter fra subtropiske ørkener i Amerika og Afrika, hvor planterne er tilpasset stærk tørke. De har ofte opsvulmede blade og stængler, hvori der kan oplagres vand når det regner,. Mange af planterne er dækket af et vokslag, der mindsker udtørring, og torne der forhindrer dyr i at spise af dem. Planterne fra Afrika og Amerika ligner hinanden i vækstform, selvom de har udviklet sig uafhængigt af hinanden.

Billede af levende sten med blomster. Kan frit bruges til redaktionel omtale af Væksth
Normalt beskytter planten Levende sten (Lithops) sig ved at efterligne sine omgivelser. Men man kan være heldig at se den blomstre den med en fin, hvid og temmelig iøjnefaldende blomst i Ørkenhuset. Billedet kan frit bruges til redaktionel omtale af Væksthusene. Kredit: Science Museerne

Særlige forhold kræver særlige tilpasninger

I Ørkenhuset kan du fx se, at nogle af ørkenplanterne: 

  • er dækket med et tykt lag hvide hår
  • er lys-grønne, da det reflekterer lyset bedre
  • er blåduggede. Det skyldes en voksbeklædning, som filtrerer solens ultraviolette stråler fra
  • har hængende blade, som gør dem mindre udsat for Solens stråler midt på dagen og mere først og sidst på dagen, hvor det ikke er så varmt.

Blandt kulturplanterne kan du blandt mange andre opleve Aloe-planten, ”levende sten” og en 45 år gammel Amerikansk agave af imponerende dimensioner.

Det gælder om kunne holde på vandet - og det kan kaktus

Hør prodekan v. Aarhus Universitet fortælle om, hvordan kaktus og sukkulenter er tilpasset til at kunne holde på vandet under ekstreme forhold.

Ørkener er tørre områder, der er karakteriserede ved at den potentielle fordampning er meget større end den årlige nedbør. 

Generelt siger man, at et varmt område er en ørken, hvis den årlige nedbør er under 200 mm, og den årlige fordampning på over 2000 mm. Himlen er oftest skyfri fra solopgang til solnedgang og udsvinget i temperatur mellem dag og nat er meget stort. 

35% af Jordens overflade er ørken

Jo mere tørt et område er, jo mere spredt er vegetationen. På den måde bliver der et større areal hvorfra hver enkelt plante kan optage vand. Planter, der vokser i ørkenen har ofte et stort og overfladisk rodnet, så det hurtigt kan optage vand fra korte regnskyl. 

Mere end 35 % af jordens landoverflade er dækket af ørken.