Blå måne i oktober

Lørdag 31. oktober er der fuldmåne og dermed Fuldmåneaften i Planetariet. Samtidig er der fænomenet Blue Moon. Sidst det optrådte var i 2018, hvor der var fuldmåne både den 2. og den 31. januar og den 2. og den 31. marts. Planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen fortæller om månen på astronomibloggen.dk.

Foto: NASA

Når vi har to fuldmåner på én måned, som det fx er tilfældet i oktober i år, kaldes det Blue Moon eller 'blå måne'. Fænomenet sker i gennemsnit hvert 2,5 år. Den særlige dobbelte fuldmåne er dog, navnet til trods, ikke blå. Månen kan dog godt få en blålig tone, fx efter vulkanudbrud eller skovbrande, hvis aske slynges højt op i atmosfæren. 

Selve begrebet Blue Moon stammer fra kalenderen "Maine Farmer's Almanac", hvor det blev brugt om fire fuldmåner inden for et kvartal i stedet for de normale tre

Men hvorfor er det nu, vi har fuldmåne? Her kan vi se på ”himmelmekanikken”, som er et af de gode ord, Ørsted opfandt. Det handler om solens, jordens og månens placering i forhold til hinanden. Når solen, jorden og månen står på række med jorden i midten, så har vi fuldmåne, fordi Månen vender hele sin oplyste side mod jorden. Omvendt er det nymåne, når månen er placeret mellem solen og jorden.

Det sker dog, at de 3 himmellegemer står ret på linje og så får vi hhv. måneformørkelse og solformørkelse. 

Mennesket satte for første gang sin fod på månen for 51 år siden, og månen fascinerer og interesserer stadig. Adskillige missioner til Månen har indhentet informationer om dens sammensætning og dannelse. For kort tid siden er der også fundet vand i månestøvet. Det er en meget vigtig opdagelse, ikke mindst i forhold til muligheden for at bygge en base på månen i fremtiden.

Du kan læse mere om om formørkelser og meget andet på www.timeanddate.com.

Du kan også følge med i månens faser og om, hvornår det præcis er fuldmåne på App’en ”Moon Face”.