Julestjernen –et astronomisk mysterium

Julestjernen i evangeliet: En guide til Jesusbarnet

Julestjernen hjælper ifølge Matthæusevangeliet de vise mænd med at finde vej til Jesusbarnet: ”Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” (Matthæus II, 1-2)

Der er desværre ingen historiske kilder, som entydigt fortæller, hvad julestjernen var. Men hvis det var et nyt fænomen på himlen, var det mest sandsynligt enten en supernova, et møde mellem planeter eller en komet. Heldigvis var studiet af stjernehimlen på den tid en veletableret tradition, og forskellige af datidens kulturer iagttog himlen intenst og bevarede deres observationer, som endda blev dateret.

År 0 findes ikke

Men hvilket år blev Jesusbarnet født? Det var ikke i år 0, for det år findes slet ikke. Det første år efter 1 f.Kr. er nemlig 1 e.Kr. Den magtbegærlige kong Herodes kan hjælpe os lidt på vej. For historikeren Flavius Josephus sætter året, hvor Herodes dør af en smertefuld forrådnelses-sygdom til 4 f.Kr., så det må være før det.

Folketælling i hele verden

Samtidig fortæller Lukasevangeliet, at der var folketælling i hele verden: ”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden” (Lukas II, 1), som er anledningen til, at Maria og Josef rejser fra Nazareth til Betlehem, hvor Josefs slægt er fra. Folketællinger var ikke noget ukendt fænomen til den tid, og der fandtes forskellige tællinger. Blandt andet en folketælling i hele Romerriget i 8 f.Kr., måske det er den, der henvises til. Så vi leder primært efter en astronomisk begivenhed i den periode.

Lam på marken

Tillige er det muligt at sige noget om årstiden, for i Lukasevangeliet står der endvidere om hyrderne, at de ”lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.” (Lukas II, 8) Det var ikke noget hyrderne typisk gjorde om vinteren, men mere sandsynligt i foråret for at passe på hjordens nyfødte lam.

Supernova: En eksploderet stjerne som tegn på noget storslået

Den måske oplagte kandidat til julestjernen er en supernova á la Stella Nova, som den danske astronom Tycho Brahe observerede i 1572. En supernova er en stjerneeksplosion, som udsender så meget lys som en milliard stjerner igennem en periode på typisk en måned eller to.

De vise mænd fra Østerland var formentlig astrologer fra nutidens Irak eller Iran, som vandrede mod vest, guidet af stjernen. Hvis en stjerne eksploderede i Mælkevejen, ville den lyse kraftigt op og kunne lede de vise mænd mod Betlehem. En helt ny stjerne på himlen ville i den grad kunne opfattes som et varsel om noget storslået, og dens optræden på himlen over et par måneder passer med rejsetiden fra øst. Historikere kan dog ikke finde optegnelser af en stjerne, som passer med en supernova på det rigtige sted på himlen på den tid.

Komet: Et himmelsk fænomen med en tvetydig betydning

På nogle kristne malerier figurerer julestjernen som en komet, eksempelvis på Giotto di Bondones berømte kalkmaleri i Padova fra begyndelsen af 1300-tallet. Giotto var muligvis inspireret af Halleys komet, som bevægede sig igennem det indre Solsystem i 1301 og var et spektakulært syn. Halleys komet var ligeledes forbi det indre Solsystem i 12 f.Kr., hvilket formentlig er for tidligt til, at den kan have været julestjernen. Til gengæld var en anden komet synlig på nattehimlen i 70 dage i 5 f.Kr., hvor kinesiske astronomer fulgte den og beskrev den som en stjerne med hale.

Kometen er særlig interessant, fordi den var synlig i stjernebilledet Stenbukken, som var nogenlunde den rigtige retning på himlen i forhold til at lede de vise mænd mod Betlehem. Oveni det kan en komet også godt se ud som om, den nærmest står stille på himlen med halen pegende opad, næsten som en pil. I Matthæusevangeliet står der: ”stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var” (Matthæus II, 9).

En komet virker som et godt bud til at forklare passagerne i Det Nye Testamente, men også her i 2024 har vi set en flot komet på himlen. Det er svært at forestille sig, hvorfor de vise mænd skulle være fascineret af en komet i 5 f.Kr. kun få år efter Halleys komet var på himlen. Kometer er ikke noget usædvanligt syn. Samtidig betragtede mange kometer som onde varsler, som måske snarere ville have fået de vise mænd til at gå den anden vej.

Planetmøder med særlig mening

En tredje mulighed er bevægelsen af planeterne. For 2000 år siden var kun Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn kendt på himlen, fordi de kunne ses uden teleskop. Indimellem sker det, at planeterne i deres bane rundt om Solen kommer meget tæt på hinanden på himlen, set fra Jorden. Det skete i 7 f.Kr., hvor Jupiter og Saturn var ganske tæt på hinanden og igen i 6 f.Kr. Første gang i stjernebilledet Fiskene og anden gang i Vædderen. De vise mænd var antageligt astrologer, som traditionelt ophøjede planeten Jupiter til noget særligt. En slags konge over planeterne. Muligvis kan de have læst en særlig mening ind i mødet mellem planeterne.

Et sådan himmelsk møde mellem planeterne kaldes en konjunktion, hvor to eller flere planeter næsten ligger på linje set fra Jorden. For Saturn og Jupiter sker det omtrent hvert tyvende år. Nogle år er særlige, fordi de to kæmpeplaneter er så tæt på hinanden, at de næsten ikke kan adskilles. Det skete senest i 2020 og før det i 1623. Konjunktionerne omkring Jesu’ fødsel var til sammenligning ikke bemærkelsesværdige.

Myte eller virkelighed? 

Selvom vi har flere gode bud på, hvilket himmelfænomen som kan have ført de vise mænd fra øst til Bethlehem, er der ikke noget bud, som skiller sig særligt ud. Hvis historien fra Matthæusevangeliet skal forstås bogstaveligt, kan det muligvis være en kombination af flere begivenheder. Fx en konjunktion mellem planeterne efterfulgt af en komet på himlen et særligt sted. Det er også værd at huske på, at de vise mænd antageligt var astrologer, hvis arbejde bestod i at fortolke det, de så på himlen. 

Find din egen julestjerne

I sidste ende ved vi endnu ikke, om julestjernen er myte eller en virkelig astronomisk begivenhed. Til gengæld kan vi i juledagene selv gå ud og kigge op og se vores egen julestjerne i form af måske et stjerneskud, når Ursiderne topper i dagene op til jul i området omkring Karlsvognen på himlen. 

God jul!