Nyd stjernebesat nattehimmel, før de lyse nætter er over os
Det er stjernerne, der indtager hovedrollen på aftenhimlen for tiden. For Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn befinder sig i nærheden af Solen og er dermed kun synlige lige inden solopgang eller lige efter solnedgang. Astrofysiker Ole Eggers Bjælde fortæller om aftenhimlen i april.
Stjernebilledet Store Bjørn er synligt året rundt er, men dets placering på himlen her om foråret er alligevel noget særligt. Når først mørket er faldet på, vil det placere sig lige over os på himlen, tæt på zenith. Syv eller måske rettere otte af stjernerne i Store Bjørn kender vi som Karlsvognen; Dubhe, Merak, Phecda og Megrez er selve vognen, mens Alioth, Mizar/Alcor og Alkaid er vognstangen.
Den klareste stjerne i Lille Bjørn
Hvis vi forlænger linjen mellem de to yderste Merak og Dubhe i vognen, vil den linje ramme Nordstjernen eller Polaris, som er dens formelle navn. Polaris er samtidig den klareste stjerne i stjernebilledet Lille Bjørn, som kan ligne Karlsvognen en smule. I løbet af et døgn tager alle andre stjerner en 360 graders tur rundt om Polaris. Det skyldes Jordens rotation, og at Polaris er placeret i zenith på Nordpolen.
Den blå stjerne Spica
Hvis vi i stedet forlænger vognstangen og følger rundingen i en østlig retning, bevæger linjen sig ind i stjernebilledet Bootes og rammer den store stjerne Arcturus. Den er en af himlens allerklareste stjerner, kun overgået af Sirius på den nordlige halvkugle. Følger vi rundingen videre fra Arcturus mod syd, rammer vi stjernebilledet Jomfruen og den blå stjerne Spica. Den dybe blå farve skyldes en ekstremt høj temperatur på overfladen af Spica på 25.000 graders varme.
Et himmelsk hjemsted
Inden for den halvcirkel, som rundingen fra Karlsvognen til Jomfruen har skabt, finder vi to små stjernebilleder, som for astronomer er helt fantastiske. Det er Jagthundene lige under Karlsvognen og stjernebilledet med det fantastiske navn Berenices Lokker. Grunden til, de to små stjernebilleder er fantastiske, er ikke på grund af særligt klare stjerner, men fordi de er det himmelske hjemsted for talrige galakser og stjernehobe som fx Malstrømsgalaksen (Messier 51), Solsikkegalaksen (Messier 63), Katteøjegalaksen (Messier 94) og stjernehoben Messier 3 i Jagthundene samt galakserne Messier 64, Messier 85 og Messier 100 for bare at nævne nogle få i Berenices Lokker. De mange galakser i området skyldes, at især de to store galaksehobe Comahoben og Virgohoben med tusindvis af galakser begge befinder sig i området. Med et godt teleskop træder de mange galakser tydeligt frem på en endnu mørk nattehimmel.
God fornøjelse med stjernekiggeriet frem mod de lyse nætter, som begynder 4. maj 2024.