Chance for stjerneskud på nattehimlen

Stjerneskudssværmen Draconiderne topper i aften onsdag 7. oktober. Man skal dog ikke skrue forventningerne alt for højt op.

07.10.2020 | Lasse Leth Skovsgaard Berthelsen

Billede: Illustration af Draconidernes radiant. Kilde: Stellarium-web.org, redigeret

I aften onsdag 7. oktober topper den årlige meteor-regn kendt som Draconiderne. Tidligere kendtes den også under navnet Giaconiderne efter Michel Giacobini, som var opdageren af den komet, der forårsager meteor-regnen. Sit nuværende navn har Draconiderne fået, da dens radiant - det punkt, hvor stjerneskudene ser ud til at komme fra - ligger i stjernebilledet Dragen. 

Dragen kan findes relativt let ved at bruge Sommertrekanten med stjernerne Deneb, Altair og Vega. Tegner man en streg fra Altair til Vega, skal man blot følge den streg lidt længere, så er man ved Dragens hoved - og dermed også Draconidernes radiant. 

Meteor-regnen Draconiderne er lidt af en varierende størrelse. De fleste år kan man knap nok skelne meteor-regnen fra den "sædvanlige" mængde stjerneskud på cirka 5 i timen. Men af og til sker det, at Jorden passerer igennem en region af kometens hale-rester, hvor der er flere "småsten og brudstykker”. I de tilfælde har det betydet, at man har kunne se op mod 1000 stjerneskud i timen; til sammenligning har Perseiderne op mod 100 stjerneskud i timen. 

Men det handler altså i høj grad om kometens og Jordens kredsløb i forhold til hinanden. Som det ser ud lige nu, skal vi ikke forvente det store festfyrværkeri i år, desværre. Kometen var sidst tæt på Jorden i 2018, og kommer det igen i 2025. 

Man kan dog ikke helt regne med årstallene. Man har før set ret pludselige stigninger i antallet, fx i 1998 . Så man kan jo altid håbe. Eller bruge tiden på at finde stjernebilledet Dragen og nyde en forhåbentlig stjerneklar nat. 

Jeg skal i hvert fald ud og kigge lidt, hvis vejret er klart! 

 

Nyhed