Jupiter og andre fænomener på efterårshimlen

Efterårets nattehimmel byder på mange forskellige muligheder for gode astronomiske oplevelser. Blandt andet står planeten Jupiter smukt på den sydlige himmel for tiden som en meget klar lysende prik.

13.09.2021 | Aase Roland Jacobsen

Planeterne lyser ikke af sig selv, men stråler på nattehimlen, fordi solens lys bliver reflekteret fra deres overflade. Saturn er også at se en smule svagere. Saturn og Jupiter er de store gaskæmper i vores solsystem, og de har hver især mere end 60 måner. Man kan være heldig at se Jupiters 4 måner selv med et lille teleskop.

I toppen af himlen finder man stjernebilledet Cassiopeia som et ”W” af stjerner og under det to lange rækker af stjerner, som er stjernebilledet Andromeda. Mellem disse to stjernebilleder kan man, hvis man står et rigtigt mørkt sted, finde en tåget ”tot vat” nemlig Andromeda galaksen M31.  Den er værd at kikke mod syd efter, da det er det fjerneste, man kan se med det blotte øje og et objekt uden for vores egen galakse. 

Den 22. september starter det astronomiske efterår, for her har vi efterårsjævndøgn. Dagen før- nemlig den 21. september har vi fuldmåne. Når man skal kigge stjerner og planeter er det godt at tænke på, hvornår det er fuldmåne. For fuldmånens lys kan overstråle lyset fra svage objekter såsom Andromeda galaksen.

Fuldmånens lys vil også gøre det sværere at opleve de næste to stjerneskudssværme: omkring fuldmånen 20. oktober vil vi have stjerneskudssværmen Orioniderne, og i november topper stjerneskudssværmen Leoniderne omkring fuldmånen d. 19. november. Til gengæld vil der være delvis måneformørkelse 19. november om morgenen.

Nyhed