Kig op på stjernehimlen i september

Stjernehimlen forandrer sig i løbet af året. Nogle stjerner forsvinder bag horisonten, og andre dukker op. Læs om planeter, galakser og stjernebilleder på nattehimlen i september.

07.09.2020 | Aase Roland Jacobsen

Foto: Adam Evans. M31, The Andromeda Galaxy: https://www.flickr.com/photos/8269775@N05/3918373246

I "toppen" af himlen mod syd finder du et ”W” af stjerner i stjernebilledet Cassiopeia og under det Andromeda, hvor man mellem disse to stjernebilleder finder en tåget ”tot vat”, nemlig Andromeda galaksen M31. Du skal stå et helt mørkt sted for at kunne se dette fjerne objekt, men det er værd at kigge efter. Det er det fjerneste, man kan se med det blotte øje og et objekt uden for vores egen galakse. 

Finder man den velkendte Karslvogn, kan man i knækket af "vognstangen" umiddelbart ane to stjerner. Men det er faktisk et 6-dobbelt stjernesystem, hvor man kun kan se de to med det blotte øjne.

Det er også værd at kigge efter planeter her i september. For efter solnedgang vil man se de to gasplaneter Jupiter og Saturn stå relativt tæt på hinanden mod øst. De vil kunne ses som to klare lysende pletter. Lidt senere dukker den røde Mars op og midt på natten den meget klare Venus. Venus vil være synlig helt frem til solopgang, og derfor kaldes den for tiden ”morgenstjerne”.

Tirsdag 22. september har vi jævndøgn. Her er det, at det astronomiske efterår starter. Det handler næste indlæg på Astronomibloggen om. 

God fornøjelse med stjernekiggeriet!

Nyhed