Marsmission lander på torsdag

Fra Jorden kan man for tiden se Mars som en rød lysende plet på himlen først på aftenen, hvis man kigger i sydlig retning. Mars har fascineret mennesket gennem tiden med sin rødlige farve, og navnet har planeten da også fra den romerske mytologi efter krigsguden Mars. Da mennesket opfandt kikkerten, så man, at Mars har to måner. Månerne skulle selvfølgelig have et navn, der passede til krigsguden Mars, så månerne blev navngivet Phobos (”Skræk”) og Deimos (”Rædsel”).

Mars har landskaber, som på mange måder minder om Jordens med dale, sprækker, vulkaner og deltaer, men uden det flydende vand, som vi kender det så godt på Jorden. Flydende vand er interessant, når vi taler om at lede efter liv på andre planeter. Tidligere missioner til Mars har vist, at der engang har været mængder af flydende vand på planeten. Det viser bl.a. fund af jernmineraler, og rustne jernmineraler er også grunden til at sandet på Mars er rødt.

Mars har dog ikke pladetektonik som på Jorden, men det er her vi finder solsystemets højeste vulkan Olympus Mons. Den er omtrent 25 kilometer høj, hvilket er 3 gange så højt som det højeste bjerg på Jorden. Olympus Mons er en ”hot spot” vulkan svarende til det, vi kender fra Hawaii i Stillehavet. Her går et ”hot spot” igennem Stillehavspladen, og da pladen bevæger sig henover dette, får vi rækken af vulkaner kaldet Hawaii-øerne. På Mars er der til gengæld ikke pladetektonik, så lavaen i dette ”hot spot” kommer til overfladen samme sted – derfor denne høje vulkan.

Et af formålene med Perseverance Missionen er at lede efter spor efter liv på Mars samt at sende billeder og analyser tilbage til Jorden.  

Læs mere om missionen til Mars: 

Mars 2020 Mission Perseverance Rover på Nasa Science 

Tag med DR2 og resten af Danmark på Mars-mission på Carlsbergfondets hjemmeside 

En ny verden åbner sig: Sådan indtager vi Mars i din levetid på dr.dk.