Planet lyser rødt på stjernehimlen i efteråret

Mars er med sin smukke røde farve altid et fantastisk syn på nattehimlen. I disse dage har vi glæden af at se planeten det meste af aftenen og natten. Den står op omkring kl. 19 mod øst, mens den forsvinder ned bag den vestlige horisont igen kl. 6 om morgenen.

Spor af vand

Som én af Jordens naboer har planeten vakt menneskehedens interesse. En interesse, der kun blev styrket tilbage i 1971-1972, hvor sensationelle billeder fra rumfartøjet Mariner 9 viste mulige spor fra vand, der engang kunne have omsluttet store dele af Mars’ overflade. Vand er en nødvendighed for den type liv, som vi kender til, og det er bl.a. derfor, at vi er så fokuseret på den lille planet. Med hjælp fra forskellige rovers og satellitter forsøger vi at finde svar på, hvorvidt der nogensinde har været liv på planeten. Men vi forsøger også at finde svar på andre spørgsmål. For hvis Mars på et tidspunkt måske har haft ligeså store vandressourcer som Jorden, hvordan og hvorfor er den så blevet til den røde, golde planet, vi kender i dag?

En lille planet med en fast kerne

Ét af svarene ligger måske gemt i Mars’ størrelse. Planetens radius er kun halvt så stor som Jordens. Med en mindre størrelse kommer en mindre kerne. Jordens kerne har en stor betydning for livet på vores planet. De yderste dele af Jordens kerne består hovedsageligt af flydende jern, som fungerer som en slags dynamo. Det skaber et magnetfelt, som omslutter vores planet. Magnetfeltet får kompasnålen til at dreje mod nord, og det giver os smukt polarlys. Det beskytter os også mod skadelige partikler fra Solen. Det samme er imidlertid ikke tilfældet for Mars. Dens mindre kerne køler hurtigere, så det kan være, at kernen ikke længere er flydende. Det kan i hvert fald være en mulig forklaring på, hvorfor vi ikke har fundet et globalt magnetfelt omkring planeten med det rustne ydre. Uden magnetfeltet som beskyttelse er Mars’ atmosfære blevet blæst væk af solvinde, og det fordampede vand vil følge med.

One-way-ticket

Trods det ubehagelige miljø på Mars, er der dog stadig stor interesse for at kolonisere den lille planet. Ren nysgerrighed, bedre mulighed for en mere dybdegående forskning af planeten, og selvfølgelig en økonomisk interesse i planetens ressourcer er blot nogle af de mange årsager til, at både offentlige og private institutioner har lyst til at lægge vejen forbi Mars. Tilbage i 2013 opfordrede det daværende hollandske selskab Mars One alle interesserede til at ansøge om en envejsbillet til planeten med afgang i år 2022. Er man ikke en af de interesserede, er der alligevel gode muligheder for at se Mars – men i sikker afstand fra en planet, der i forvejen har det hele, nemlig Jorden.