Tycho Brahe – den nye stjerne

Om aftenen den 11. november 1572 betragtede den danske adelsmand Tycho Brahe den mørke himmel, som han havde for vane.  Men noget var forandret. Tæt ved stjernebilledet Cassiopeia var der en stjerne, som ikke plejede at være der. En ny stjerne!

Det var totalt overraskende, fordi der ifølge de gængse forestillinger ikke kunne ske forandring blandt stjernerne. Så måske var det bare en komet. Men nej, Tycho kunne måle, det den ikke flyttede sig en tøddel, så det måtte være en stjerne. Dermed indså han, at himmelrummet er foranderligt. 

Tycho betragtede den nye stjerne – som vi i dag ved var en supernova – som "det største under, der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse". Året efter sin opdagelse udgav han en bog om stjernen, De Nova Stella, hvori han beskrev den nærmere. Bogen var med til at slå Tycho Brahes navn som astronom fast og var medvirkende til, at han fik øen Hven af kong Frederik II, så han kunne bygge sit senere så berømte observatorium derovre.

Det stod klart for Tycho Brahe, at det for at modernisere astronomien var nødvendigt at foretage både systematiske og akkurate observationer nat efter nat. Derfor udviklede han også mange nye måleinstrumenter, som efterhånden gjorde det muligt for ham og hans elever at måle så nøjagtigt, som det overhovedet er muligt med det blotte øje.

Med sit store og originale arbejde på Hven var Tycho Brahe i høj grad med til at grundlægge den moderne astronomi, som i stedet for gamle dogmer er baseret på præcise og gentagne observationer af himmellegemerne kombineret med et dybt kendskab til de grundlæggende naturlove, som styrer den fysiske verden.

I forbindelse med formidlingsprojektet Tycho2022 har Tina Ibsen Formidling lavet en række korte film, der går ”I Tycho Brahes fodspor”. I afsnit 4 (https://www.youtube.com/watch?v=qLgiupjOWEo) fortæller museumsinspektør Hans Buhl om Tycho Brahes måleinstrumenter på Steno Museet i Aarhus.