Ud i rummet med en genbrugsraket

En raket, der kan lande på Jorden igen, bemandede missioner til rumstationen ISS og en satellit lavet af danske studerende. Den seneste tid har flere bemærkelsesværdige opsendelser af raketter ramt nyhedsoverskrifterne. De har alle det til fælles, at raketterne kan genbruges og er udført af det amerikanske firma SpaceX. Firmaet vandt kontrakten med den amerikanske rumorganisation NASA i forhold til transport af astronauter og last til rumstationen samt i forhold til fremtidig transport til Månens overflade.

158 ud af 224 raketter var genbrug

Ønsket har helt fra starten været at gøre udforskning af rummet med raketter billigere og bedre med fokus på genbrug. SpaceX har siden sin første opsendelse i 2006 opsendt 224 raketter – og landet 186 af dem (eller dele af dem) igen på Jorden. 158 af opsendelserne har været med en genbrugsraket.

70 meter lang raket

Både de bemandende ture til rumstationen og opsendelsen af den danske studentersatellit er sket med en Falcon-9-raket, som er den rakettype, som er blevet genbrugt flest gange med 152. Raketten måler 70 meter og er en to-trins-raket, hvor det første trin indeholder ikke færre end ni motorer og en kæmpe brændstoftank, mens det andet trin bærer passager, satellitter eller videnskabeligt udstyr. Under en opsendelse adskilles trin 1 og 2 et par minutter inde i opsendelsen, hvorefter trin 2 fortsætter til sin destination, mens trin 1 folder sine kulfiber-landingsben ud, og returnerer til en lodret landing på Jorden.

Andreas Mogensen flyver med Falcon 9-raket

Når den danske astronaut Andreas Mogensen efter planen vender tilbage til rumstationen i august 2023, sker det med netop en Falcon 9-raket, hvor det bemandede modul Dragon Crew-7 vil gemme sig i toppen af raketten ovenpå trin 2. Efter adskillelse fra Dragon Crew-7 vender trin 2 tilbage mod Jorden, hvor det brænder op i atmosfæren på grund af den høje hastighed, som det har opnået på det tidspunkt. Genbrug af trin 2 er ikke muligt endnu, da det vil kræve enten et varmeskjold eller brændstof til at bremse farten. I begge tilfælde noget som tillægger mere vægt og dermed øger den nødvendige mængde af brændstof.

De første genbrugsraketter

Allerede i 1980erne benyttede både USA og Sovjetunionen delvist genbrugelige raketter. Det sovjetiske raketsystem Energia med sine genbrugstanke til brændstof blev dog aldrig den store succes. De fløj kun to gange, inden det blev skrottet. NASA havde til gengæld mere succes med raketsystemet til rumfærgerne, som bestod af en stor orange brændstoftank samt to mindre booster-tanke. De to booster-tanke blev tømt først under rumfærgernes opsendelse, og blev herefter smidt i havet, hvorfra de blev bjærget og genbrugt, hvis muligt. Den store orange tank indeholdt langt mere brændstof og løb først tør i en så stor højde, at den efterfølgende brændte op i atmosfæren, når den blev løsrevet fra rumfærgerne. Rumfærge-programmet stoppede i 2011 efter flere uheld. Challenger-katastrofen i 1986 skyldtes en fejl på en af de to booster-tanke.

Starship kraftigste raket nogensinde

Flagskibsmodellen fra SpaceX – raketsystemet Starship – er modsat de fleste andre raketsystemer fuldt genanvendelig og bliver på sigt i stand til at bære både astronauter og last i bane om Jorden, til Månen eller endda til Mars.

Første opsendelse med netop Starship fandt sted den 20. april 2023. Det gjorde Starship til både den højeste med sine 120 meter og den kraftigste raket, som nogensinde er opsendt fra Jorden. Til sammenligning er Starship omkring dobbelt så kraftfuld som de enorme Saturn V raketter, som sendte Apollo-missionerne til Månen.

Ligesom Falcon 9 består Starship af to trin, hvor det ene trin, Super Heavy, returnerer til Jorden umiddelbart efter opsendelsen, mens trin 2 som også hedder Starship kan flyve mandskab til Månen eller Mars – eller et vilkårligt sted på Jorden inden for en time.

Opsendelsen i april blev ikke den store succes, da raketten disintegrerede et par minutter inde i flyvningen, men med tiden er det planen, at Starship bliver i stand til at flyve op til 100 mennesker på interplanetariske rejser.