Unik astronomisk begivenhed var måske Betlehemsstjernen

Gennem hele efteråret har solsystemets to største planeter, Jupiter og Saturn, kunnet ses stadig tættere på hinanden på den vestlige aftenhimmel (når den ikke har været skjult af tæt skydække). Den 21. december 2020 står de så tæt, at de for det blotte øje vil se ud som ét lysende objekt. Man skal dog kigge lige efter solnedgang, for planeterne går ned allerede ved 19-tiden.

De to planeter er i konjunktion, dvs. kan ses i samme retning, ca. hvert tyvende år. Men de har ikke stået så tæt på hinanden som i år siden 1623 – og der stod de så tæt på Solen, at de slet ikke kunne ses. Faktisk skal vi helt tilbage til 1226 for, at man har kunnet observere en tættere konjunktion.

Der var også konjunktion mellem Jupiter og Saturn i år 7 f.Kr., og der er nogle der mener, at det er det fænomen, der er blevet fortolket som Betlehemsstjernen. Jupiter (eller Marduk, som guden/planeten hedder på babylonisk) var nemlig gudernes konge og Saturn blev af nogle opfattet som jødefolkets stjerne. Derfor kunne en konjunktion mellem dem have stor betydning for stjernetydere fra østerland.

Men hov, er år 7 f.Kr. ikke for tidligt til at passe med historien om stalden og stjernen? Ikke nødvendigvis, for Bibelen giver ikke noget præcist årstal for Jesu fødsel. Vi kan heller ikke bare bruge kalenderen til at finde fødselsåret, for vores tidsregning blev først fastlagt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus sjussede sig frem til, hvornår Jesus blev født ud fra sin viden om forskellige historiske begivenheder. Og han ramte ikke helt rigtigt, for moderne historikere og teologer har ud fra kendte begivenheder og herskere argumenteret for, at det skete mellem fire og syv år før begyndelsen af vores tidsregning. 

Der kan altså godt have været et sammenfald mellem den store konjunktion og Jesu fødsel. Men for det første stod planeterne ikke så tæt i denne konjunktion, at de har kunnet ses som ét objekt. Og for det andet, kan man jo overveje, om man overhovedet skal søge efter en naturlig forklaring på noget, som af nogle opfattes som en religiøs myte uden bund i virkeligheden og af andre som et tegn fra Gud, som slet ikke behøver en forklaring. 

Men hvis man vil prøve at finde en forklaring, er planetkonjunktioner en mulighed. Der var fx også en konjunktion mellem Jupiter og Månen i år 6 f.Kr. Der var ligeledes et par konjunktioner mellem Jupiter og Venus i år 3 og 2 f.Kr., men de ligger måske for sent og har desuden fundet sted på vesthimlen og ikke mod øst, som beskrevet. Andre har foreslået, at Betlehemsstjernen kan have været en komet eller en supernova. Og kinesiske astronomer har da også beskrevet eksempler på begge dele i denne periode.

Der er altså flere mulige forklaringer på det fænomen, som evangelisten Matthæus beretter om. Men uanset hvad man måtte mene om Betlehemsstjernen, er der mulighed for at se en unik astronomisk begivenhed den 21. december og dagene lige omkring, hvis vejret arter sig. God fornøjelse – og glædelig jul.