Vibeke Hjortdal er overlæge og professor i kirurgi for medfødte hjertesygdomme på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Et særligt fokus på børns hjerter 

Som ung medicinstuderende blev Vibeke Hjortdal spurgt af en overlæge spurgt, om hun havde lyst til at blive forsker.

Et spørgsmål, som hun dengang opfattede som et anerkendende klap på skulderen for sin indsats under studiet, skulle vise sig at være det første skridt i en lang forskerkarriere. I begyndelsen foregik arbejdet primært på Skejby Sygehus, hvor hun kombinerende forskning med det praktiske og kirurgiske arbejde.

En praktisk frem for en teoretisk tilgang

Store dele af Vibeke Hjortdals forskning udspringer af de problemstillinger, hun møder i sit arbejde som hjertekirurg. Hun har blandt andet undersøgt de alvorlige komplikationer, der kan opstå under en hjerteoperation, herunder risikoen for blodpropper.

I 2004 blev Vibeke Hjortdal den første kvindelige professor i kirurgi og den første danske professor i børnehjertekirurgi overhovedet.

I udstillingen “Videnskab er lidenskab” kan man blandt andet få et indblik i, hvordan forsøgsdyr som rotter indgår i hendes forskning, og hvordan laboratoriearbejde og kirurgisk praksis sammen kan bidrage til ny viden om hjertebehandlinger.