Galakser og stjerneskud på efterårshimlen
Det astronomiske efterår begynder ved jævndøgn den 23. september.
Nætterne bliver længere, og så er det med at komme ud og kigge stjerner. Måske er der en fuldmåne, et stjerneskud eller en planet eller to på nattehimlen.
Find nord med Karlsvognen
På efterårets aftenhimmel kan man finde det flotte stjernemønster Karlsvognen. Kig mod nord, lavt over horisonten. Fire stjerner danner vognkassen, og tre stjerner danner vognstangen.
Man kan bruge de to bageste stjerner i vognkassen til at finde nord: Følg linjen fra den nederste til den øverste stjerne, og fortsæt omtrent fem gange afstanden mellem dem. Så havner du ved en klar stjerne, nemlig Nordstjernen.
Den står mod nord hele året, og i løbet af natten ser de øvrige stjerner ud til at dreje omkring den. I virkeligheden er det Jorden, som drejer rundt om sin akse. Nordstjernen står næsten i forlængelse af Jordens rotationsakse og ser derfor ud til at blive på samme sted.
Står du et mørkt sted, kan du måske skelne to stjerner i knækket på vognstangen, nemlig Alcor og Mizar. Med det blotte øje ser man to stjerner, men tilsammen er de et seksdobbelt stjernesystem: Mizar består af fire stjerner og Alcor af to.
Fortællingen om Thors vogn
Karlsvognen er en del af stjernebilledet Store Bjørn. Navnet afspejler, at mennesker har forestillet sig en stor bjørn i stjernernes mønster. Stjernehimlen har på den måde givet anledning til mange fortællinger.
Vikingerne troede på Thor, som i den nordiske mytologi var gud for torden. En fortælling knytter Karlsvognen til hans vogn og forklarer dens plads på himlen sådan:
Når Thor kørte hen over himlen i uvejr, lavede han lyn med sin hammer og torden, når vognens hjul buldrede. Men når det var stjerneklart, brugte han ikke vognen. Så stod den parkeret på stjernehimlen.
Hvorfor hedder den så Karlsvognen og ikke Thors vogn? Ordet »karl« betyder på oldnordisk »mand« eller »fri mand«. Navnet forbindes i nogle forklaringer med Thors tilnavn Torekarl, men oprindelsen er usikker.
Pegasus og Mælkevejens lyse bånd
Vender du dig mod syd, kan du finde en stor firkant af stjerner: Pegasusfirkanten. De fire klare stjerner Alpheratz, Scheat, Markab og Algenib markerer kroppen i stjernebilledet Pegasus. Stjernen Alpheratz tilhører dog også nabostjernebilledet Andromeda, hvor den er Andromedas hoved.
Højt på himlen finder du Cassiopeia som et W af stjerner. Står du et mørkt sted, kan du også se Mælkevejens lyse bånd hen over himlen.
Mælkevejen er den galakse, vores solsystem ligger i. Det lyse bånd ser vi, når vi kigger ind gennem galaksens skive. Her er stjernerne så fjerne, at vi ikke kan skelne dem med det blotte øje. Deres lys flyder sammen og ligner en aflang sky. De mørke bånd skyldes støv og gas, som blokerer for lyset fra stjernerne bagved.
En galakse, der ligner en tot vat
Med det blotte øje kan man også finde vores nærmeste store spiralgalakse, Andromedagalaksen. Den er et af de fjerneste objekter, man kan se uden kikkert.
Galaksen ligger omkring 2,5 millioner lysår væk. Lyset har altså rejst i 2,5 millioner år, inden det når os. Når vi ser på Andromedagalaksen, ser vi den derfor, som den så ud dengang.
Brug Cassiopeia og Pegasusfirkanten som pejlemærker til at finde galaksen i stjernebilledet Andromeda. På en mørk og klar nat ligner den en lille tot vat!
Kometstøv bliver til stjerneskud
Efterårets nattehimmel byder også på stjerneskudssværme. De opstår som oftest, når Jorden passerer gennem støvspor, som kometer har efterladt på deres vej rundt om Solen.
Når Jorden bevæger sig gennem sådan et spor, rammer flere støvkorn end normalt atmosfæren. Stjerneskud er de lysstriber, der opstår, når små sten og støvkorn trænger ind i atmosfæren med høj fart og brænder op.
Blandt efterårets mest markante stjerneskudssværme er:
- Orioniderne, som i 2026 topper natten mellem den 21. og 22. oktober med op til 20 stjerneskud i timen.
- Leoniderne, som topper omkring den 17. november med op til 15 stjerneskud i timen.
- Geminiderne, som topper natten mellem den 13. og 14. december med op til 150 stjerneskud i timen.
Geminiderne stammer dog fra asteroiden Phaethon og er dermed en undtagelse fra reglen om, at stjerneskudssværme kommer fra kometer.
De angivne antal gælder under ideelle forhold. I praksis vil man ofte se færre stjerneskud.
Synlige planeter
I november og december er den klare planet Venus synlig på morgenhimlen. Hele efteråret er Mars synlig med sit rødlige skær fra omkring midnat og hele natten. Senere på efteråret står gasplaneten Jupiter op før midnat i øst og er synlig det meste af natten. Den anden store gasplanet Saturn er på himlen hele natten og ses som en klar lysende plet.
Find mørket, og hold øje med Månen
Når du vil nyde nattehimlen, er det vigtigt at tjekke vejrudsigten og finde en nat med klart vejr. Stil dig et mørkt sted uden for meget lysforurening.
Hold også øje med Månen. Ved fuldmåne og i dagene omkring kan månelyset gøre det svært at se Andromedagalaksen og de svagere stjerneskud.
God fornøjelse med stjernekiggeriet.