Himlen over Mars - hvordan ser den ud?

Efterårferien på Steno Museet handler om at "mærke Mars", så man kan få en fornemmelse af hvordan det ville være at bo på den røde planet. Astronom og formidlingsmedarbejder Julie Thiim Gadeberg tager os med på rejse under Mars brun-gule himmel på astronomibloggen.dk

Billede af himlen over Mars
Et farvebillede taget af Mars Exploration Roveren Opportunity af Endeavour krateret på Mars. Billedet er sammensat af tre forskellige billeder taget med tre forskellige filtre, og det er forskerholdets bedste bud på, hvad vi ville se, hvis vi selv stod på Mars. Bemærk den orange/brunlige farve af himlen. Foto: Nasa
Billede af solnedgang på Mars
Et billede af solnedgangen på Mars taget med roveren Spirit på kanten af Gusev krateret. Billedet er, som billedet foroven, sammensat af flere forskellige billeder med flere forskellige filtre for at få en fornemmelse af, hvad vi ville kunne se, hvis vi stod på Mars. Farverne er dog en smule overdrevne. Foto: Creative Commons

”Så klart som at himlen er blå” lyder et kendt engelsk ordsprog om noget, der skulle være åbenlyst. Og det virker da også åbenlyst for os, at himlen er blå, når vi kigger op en klar efterårsdag. Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor den er blå? Og overvejet om det samme gælder for himlen på andre planeter i vores solsystem?

Efterårsferien står i Mars’ tegn med "Mærk Mars på Steno Museet", når vi bliver klogere på livet på Mars gennem de to børn My og Pi, som bor i en fiktiv marskoloni. Derfor kigger vi igen i dette blogindlæg lidt nærmere på vores fascinerende naboplanet – denne gang med et fokus på himlens farver.

Hvorfor er himlen blå på Jorden?

Inden vi giver os i kast med himlens farver på Mars, er det måske rart at have styr på himlens farver på Jorden først. Og for at forstå hvorfor vores himmel er blå, skal vi se lidt nærmere på Solens lys og vores atmosfære.

Solens lys består af alle de farver, som vi kan se (og lidt til), og Jordens atmosfære er rigtig god til at sprede det. Vores atmosfære består nemlig hovedsageligt af små gasmolekyler – såsom nitrogen og ilt – og når lyset rammer gasmolekylerne, bliver det, som en pinball i en pinball maskine, spredt i alle retninger. Pga. den kortere bølgelængde har den blå del af Solens lys meget lettere ved at blive spredt end den røde del, og vi ser kun det lys, der er blevet spredt, når vi kigger op. Derfor ser vi en blå himmel om dagen. Om morgenen/aftenen når Solen står op/går ned og horisonten i nærheden af Solen bliver rød, ser vi til gengæld det lys, der ikke er blevet alt for spredt: de røde farver.

Et omvendt syn på Mars

På Mars er farverne lidt anderledes, nærmest omvendt. Som jeg har nævnt i et tidligere blogindlæg "Planet lyser rødt på stjernehimlen i aften" har Mars en meget tynd atmosfære. Derfor har spredningen af lyset i atmosfærens gasmolekyler en nærmest ubetydelig effekt, når det kommer til himlens farve på vores naboplanet. Til gengæld er der ekstremt meget støv til stede – ikke kun på planetens overflade men også i dens atmosfære – og støvpartiklerne spreder lyset på en anden måde end gasmolekyler.

Støvpartiklerne absorberer det blå lys, mens det røde lys bliver reflekteret. Dette giver himlen den orange/flødekaramelagtige farve, der kan ses på billedet øverst. Hvor intens den orange farve er afhænger bl.a. af, hvor meget støv der er i Mars’ atmosfære. Efter en stor støvstorm er der fx endnu flere støvpartikler i atmosfæren, der kan reflektere de røde farver og absorbere de blå, hvorved farven bliver endnu mere intens.

Men støvpartiklerne spreder også noget af det blå lys – dog primært i én retning: ligeud. Dette giver en smuk, blå farve i området lige omkring Solen, og det er årsagen til, at solnedgangen og solopgangen på Mars får en blålig nuance, som set på billedet nederst.

Når Marsbørnene My og Pi kigger op på himlen mens de spiser frokost vil de altså se en farve, der minder om orange eller måske farven på en flødekaramel, og inden de går i seng, vil de se en blålig solnedgang.