Astroteket

Ny astronomi-udstilling

Verdensrummet har fascineret og præget mennesker til alle tider. Solen og Månen styrer vores oplevelser af nat, dag, måneder og årstider.

Vi har i årtusinder brugt stjernerne til at navigere efter, og vi har digtet historier om de billeder,
vi skaber af stjernerne. Men lige meget hvor mørkt og klart det er, kan vi ikke se, hvordan stjerner bliver skabt, hvor langt de er væk, eller hvordan planeter kredser om andre stjerner end Solen.

Astroteket er dit 3D-opslagsværk til at vide mere om stjerner og planeter. Få opskriften på en stjerne, forstå hvorfor der ikke altid er lys på hele Månen, og led efter exoplaneter om fjerne stjerner.

Gå på opdagelse i Astroteket, og lær vores nære og fjerne naboplaneter og galakser bedre at kende.