Science Museerne inviterer elever fra udskolingen og ungdomsuddannelser med helt ind i maskinrummet til en spændende samskabelsesproces om "Den oversete krop".
Her får din klasse en unik mulighed for at sætte deres præg på fase 2 af en udstilling, der sætter fokus på, hvordan den biologisk kvindelige krop ofte er blevet overset i medicinsk forskning – og hvilke konsekvenser det har.
Sammen med forskere og museumsfolk arbejder eleverne kreativt og kritisk med spørgsmål, data og dilemmaer i workshoppen "Den oversete krop". De undersøger forskellige aktuelle emner som bryster, og kommer med forslag til, hvordan man formidler det til jævnaldrende i en udstilling, der skal ramme de 12–17-årige.
Fremtidens udstillinger skal skabes sammen med målgrupperne. Når eleverne deltager i samskabende processer, styrker det deres engagement, kritiske tænkning og medborgerskab. Og vi bliver klogere – sammen.
Deltag i workshoppen – og vær med til at forme fremtidens museum med dine elever
Vi samler løbende erfaringer og deler billeder fra afholdte workshops
Læs mere om vores tilgang til samskabelse
Har du spørgsmål? Kontakt os direkte på: sm@au.dk