BLOD, BRYSTER OG ULIGHED

Credit: Kasper Hornbæk og Science Museerne, Aarhus Universitet

Den oversete krop folder sig ud i en ny udstilling på Steno Museet.  


Hvordan påvirker det forskning, diagnose og behandling, når biologiske kvindekroppe er blevet – og stadig bliver - overset i medicinsk forskning? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Steno Museets nye udstilling  Den oversete krop – blod, bryster og ulighed.

En udstilling samskabt med over 400 børn og unge

Udstillingen forener forskning, kunst og personlige erfaringer i en udstillingsoplevelse med store kropslige installationer, ægte organer, statistik og kunstværker. Den er samskabt med forskere, kunstnere og elever fra udskolingen og ungdomsuddannelser.  

”Vi har ønsket at skabe en udstilling, hvor det oversete i sundhedsforskningen transformeres til en fælles kropslig og sanselig erfaring," siger Ella Paldam, vicedirektør og formidlingschef ved Science Museerne. "Det handler både om forskning, personlige erfaringer og de blinde vinkler, der stadig findes i vores forståelse af kroppen. Når biologiske kvindekroppe historisk har været underrepræsenteret i forskning, får det konkrete konsekvenser – fra forsinkede diagnoser til manglende viden om sygdomme og symptomer. Over 400 børn og unge har været med til at udvikle formater og indhold til udstillingen, og vi glæder os meget til at åbne den.”

Fra viden til krop 

Et centralt greb er de store, kropslige installationer, hvor kroppens indre strukturer bliver synlige i forstørret form. Her bliver det muligt at se – og mærke – det, der normalt er skjult under huden. 

Der arbejdes med genstande, ægte organer og installationer, der gør det muligt at forstå komplekse tilstande uden at forenkle dem. Kroppen fremstår ikke som et entydigt system, men som noget komplekst, foranderligt og forskelligt fra menneske til menneske. 

De besøgende kan bl.a. opleve:

Mammae – et brystmøbel, man kan sidde i 
Kunstværket Mammae af scenograf Caroline Bang Hedegaard er et stort tekstilt bryst, som publikum kan sidde ind i. Værket visualiserer det mælkeproducerende, afskrællede bryst, hvor gæsterne kan tage plads blandt mælkegange og kirtelvæv. Ideen er udviklet med input fra unge workshopdeltagere, og værket inviterer gæsterne til at opleve det kvindelige bryst på en ny måde.  

Angsten indefra
I udstillingen indgår også et værk om angst udviklet af elever fra Aarhus Efterskole sammen med kunstnerne Amanda Kessaris og Ida Fonslet. Installationen består af broderier, tekstiler og personlige fortællinger og giver publikum mulighed for at bevæge sig ind i et sanseligt rum, der undersøger angst som både kropslig og mental erfaring.

Verdens største strikkede moderkage 
Et af udstillingens centrale værker er en tre meter stor strikket moderkage skabt af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Værket er lavet af mere end 900 genanvendte t-shirts og er blevet til gennem samskabelse med museumsgæster. Installationen fungerer som et blikfang for udstillingen og som symbol på kroppens skjulte strukturer og livgivende funktioner.

Hvor meget bløder du? 
Seks kvinder har målt, hvor meget de bløder hver måned. Sammen med en tidslinje over menstruationsproduktier, skaber det et samtalerum på tværs af køn og generationer.  

Endometriose og den oversete livmoder 
Udstillingen sætter også fokus på sygdommen endometriose, som mange lever med i årevis uden diagnose. En donator har givet sin livmoder til udstillingen for at skabe større synlighed omkring sygdommen og de erfaringer, der ofte overses i sundhedssystemet.


En udstilling i bevægelse 

Den oversete krop er udviklet i to faser. Første fase introducerede problemstillingen gennem konkrete cases og et åbent workshopmiljø, hvor kunstnere, besøgende forskere og elever kunne mødes for at udvælge og udvikle indhold til den næste udstilling.   

Anden fase er et resultat af et omfattende arbejde med samskabelse. Nye værker, nye perspektiver og nye erfaringer er blevet integreret i en større fælles helhed. 

Udstillingen fremstår derfor ikke som en afsluttet fortælling, men som et rum for refleksion og undersøgelse. Den peger på de blinde vinkler, der stadig findes i vores forståelse af kroppen – og åbner for, hvordan de kan blive synlige. 

Den oversete krop – blod, bryster og ulighed  er udviklet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sammen med elever og kunstnere.  

Den oversete krop er støttet af Novo Nordisk Fonden.