EN MODERKAGE BLIVER FØDT

900 t-shirts omskabt til verdens største strikkede moderkage

 

I november 2024 ankom verdens største strikkede moderkage til Steno Museet i Aarhus efter en rejse fra Australien. 

Det 175 kilo tunge og tre meter brede kunstværk er skabt af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton og består af garn, der er fremstillet af mere end 900 genbrugte t-shirts. Værket er blevet til gennem flere års fælles indsats, hvor familie, venner og gæster på Steno Museet har bidraget med strik og hækling.

 

I Aarhus blev lokale strikkeentusiaster inviteret til at hjælpe med at genskabe og samle moderkagen, som var blevet transporteret i fem kufferter. I dag har det færdigsamlede værk fået en central placering ved indgangen til udstillingen Den oversete krop - blod, bryster og ulighed, hvor det nu står.

Kunstværket sætter fokus på moderkagen som et overset organ i forhold til medicinsk forskning.

Se indslaget på TV2 OJ 

Værk med bonus-moderkage-mor

 

Den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton skulle oprindeligt selv have været i Aarhus for at klargøre moderkage-værket til den nye udstilling Den oversete krop - blod, bryster og ulighed. 

 

Men internationale uroligheder komplicerede rejsen. Derfor landede opgaven i stedet hos Caroline Bang Hedegaard, og værket fik en bonus-moderkage-mor.