11. oktober 2002 - 19. oktober 2003
Krudt og fyrværkeri har været kendt og brugt i ca. tusinde år. I den periode har den militære anvendelse af krudt og andre sprængstoffer haft afgørende indflydelse på historiens gang. Men disse stoffer har tillige haft en udstrakt civil anvendelse til gavn og glæde for menneskeheden. Fyrværkeriet blev tidligere brugt til at skræmme onde ånder væk, men nu bruges det mest ved festlige lejligheder.
Krudt består af svovl, salpeter og trækul. Når man tidligere lavede krudt, var der faste regler for, hvordan man skulle opføre sig. Man skulle arbejde i "ærbødig Stilhed", og man måtte slet ikke komme med "...Eder og Bander eller nogen letsindig eller liderlig Snak, hvorved den Allerhøiestes Navn bliver vanæret eller fortørnet...".
På udstillingen kan du se krudtets bestanddele og forskellige former for krudt.
Oprindeligt var formålet med fyrværkeri at jage de onde ånder bort med kraftige ildfænomener og voldsom larm. Når man taler om fyrværkeri, tænker man oftest på de flotte og farvestrålende effekter på himlen til glæde og fornøjelse for folk. Men fyrværkeri kan også være til stor nytte. I redningsraketter og nødraketter, i rumforskningen, i tændstikker og i bilers airbags udnytter man tilsvarende kemiske processer som i almindeligt fyrværkeri.
Krudt var det første sprængstof, men i 1800-tallet fremstillede kemikerne en række nye sprængstoffer som nitroglycerin, skydebomuld og trotyl. Siden 1860'erne har dynamit og andre sprængstoffer været brugt både militært og civilt. Sprængstoffer har stor betydning ved minedrift og ved anlæggelse af veje og jernbaner. Desuden bruges de til at vælte skorstene, fjerne trærødder og rydde bambus.
På udstillingen kan du se optagelser af sprængning af skorsten, bambus og gamle bygninger.
De første kanonkugler var af sten, men senere støbte man massive kugler af jern. Man troede engang, at en kanonkugle, der blev affyret fra en kanon, bevægede sig gennem luften langs en ret linje skråt opad, indtil "kraften var brugt op", hvorefter den faldt lodret ned mod jorden. Senere fandt man frem til, at kuglebanen var en parabelbane.